PpD

Praktiserende psykoterapeuter i Danmark

- med ret til brug af titlen
Praktiserende psykoterapeut PpD eller Coach PpD

Titlen psykoterapeut/coach er ikke en beskyttet titel og kan anvendes frit af enhver. Når en forbruger opsøger en psykoterapeut/coach, er det derfor op til den enkelte at sikre sig information om terapeuten/coachen.

Titlen Praktiserende psykoterapeut PpD er oprettet for at yde en klart defineret forbrugersikkerhed. Der stilles krav til både terapeutens/coachens uddannelse og daglige virke på fire områder:

  • At terapeuten/coachen har en selvstændig praksis
  • At terapeuten/coachen tager supervision og efteruddannelse
  • At terapeuten/coachen overholder de faglige etiske regler
  • At klienten har en klagemulighed

Certificeringsbestemmelser for Praktiserende psykoterapeuter PpD
For at opnå godkendelse til certificering, med ret til brug af titlen Praktiserende psykoterapeut PpD eller Coach PpD, skal følgende krav opfyldes:

  • Terapeuten/coachen skal have et et 4-årigt eksamineret uddannelsesforløb på mindst 800 timer (herunder min. 250 timer i teori, 150 timer i egenterapi, 200 timer i færdighedstræning og 200 timer i supervision) indeholdende relevante teknikker og metoder indenfor den pågældende retning. Som alternativ til uddannelseskravet kan indgå 4 på hinanden følgende års praksiserfaring, med dokumentation for en tilsvarende faglig bredde.
  • Terapeuten/coachen skal søge ny godkendelse hvert 2. år. Godkendelsen skal være synligt ophængt i praksislokalet.
  • Terapeuten/coachen skal oppebære en faglig rutine ved at have arbejdet med klienter i egen selvstændig praksis, året før godkendelsen gælder, i mindst 200 timer.
  • Terapeuten/coachen skal have erhvervet relevant supervision og efteruddannelse, året før godkendelsen gælder.

Se mere under vedtægter for Praktiserende psykoterapeuter i Danmark

Overholdes disse krav ikke, eller giver en klage anledning til det, kan godkendelsen fratages terapeuten/coachen.
Godkendelsen samt øvrige kriterier af faglig karakter varetages af foreningen af Praktiserende psykoterapeuter i Danmark.