PpD

Praktiserende psykoterapeuter i Danmark

Foreningens formål

Praktiserende psykoterapeuter i Danmark er en nyere og mindre forening, stiftet i 1998. Dens formål er at være interesseorganisation for selvstændig praktiserende psykoterapeuter/coaches.

Vi kræver af vores medlemmer, at de hvert 2. år dokumenterer et timeantal der godtgør at have arbejdet med klienter i egen praksis i mindst 200 timer, ligesom de skal have modtaget relevant efteruddannelse/supervision.

Medlemmer af PpD opfylder kravene om at være medlem af en psykoterapeut forening med et klageorgan samt et sæt etiske regler.

Sikkerhed for faglig kompetence

PpD ´s certifikat dokumenterer, at en psykoterapeut/coach kan yde en optimal faglig professionel støtte. Certifikatet for to kalenderår skal være ophængt synligt i terapeutens praksislokale.
Ønsker du sikkerhed for at konsultere en sådan faglig kompetent psykoterapeut/coach kan du her udvælge efter praksisadresse, køn eller alder, da der er billeder af foreningens terapeuter i terapeutoversigten.

Vores certificerede medlemmer har eneret til brugen af betegnelsen Psykoterapeut PpD eller Coach PpD.

Med et lille ”PpD” tilføjet titlen sikrer du dig en velkvalificeret og kompetent psykoterapeut/coach.